søndag den 20. november 2011

Brunch og pigespejdere på Nyborg Strand

Så er der dømt luksuslejr! Vi er fem afsted på pigespejdernes årlige kursus for alle over 16 år..Vi bor på hotel og spiser på reststurant, og vi lærer om alt muligt og møder en masse pigespejdere fra andre grupper fra hele landet - og så er der brunch;-) Hej fra Nina, Kia, Janni, Louise og Lise

mandag den 17. oktober 2011

Efterårsferie på spejderskolebænken

Efterårsferie er kursustid! 8 piger er på Unglederkursus på Spejderbakken i Vejle og lærer alt om lejrliv og lederfærdigheder. Karoline og Line er på Ungleder 1 og er i fuld gang med bålmaden, menuen står på bagt laks med grøntsager, mmm...

mandag den 10. oktober 2011

Pingvinpatruljen på pommes frites-tur..

Pingvinpatruljen tager 200 km mærke, og hvad er mere nærliggende end at gå forbi Cafetten og få fritter?? De har gået 51 km, så de sidste 149 skal nås inden maj næste år..men med pizzariaer på vejen sku' det ikke være noget problem:-)..og så fik de forresten deres seniorsnor! Tillykke.

lørdag den 1. oktober 2011

OiO - ude i vandet

...og bare til bevis...Louise og Nina KOM under;-)

OiO - overdrevet varmt i oktober!

Det er næsten som en sommerlejr. Solen skinner, vandet kan bades i og himlen er blå som den nye FDF-skjorte. 7 piger og 2 drenge er vi taget afsted for være ude i efteråret, og vi NYDER det! Ellers er programmet træklatring, smykkedesign, båldessert og alt mulig andet. Herligt:-)

søndag den 11. september 2011

En kærlig hånd til spejderhuset

Vores spejderhus skal gøres klar til den nye sæson, og idag har specielt garagen fået en overhaling. Kia, Nina, Niklas, Andreas, Ruth og Lise har svunget pensler fra stiger og mælkekasser i den herlige septembersol, og dryssende træer og vildtvoksende hække er også blevet grundigt trimmet...og så smagte eftermiddagskagen i øvrigt herligt;-)

fredag den 15. juli 2011

Tak for denne gang!

Nu kører bussen os hjemad fra en varm, våd og helt fantastisk landslejr. Så det var alt for nu, vi ses næste gang vi skal på tur:-)

torsdag den 14. juli 2011

Så er det slut;-(

Så ryger vores fantastiske spisebordsoverdækning som det sidste...pist væk er vores hyggelige lejr, kun teltene er tilbage til en sidste overnatning inden turen går hjemad i morgen...det blir godt, men også lidt trist;-/

onsdag den 13. juli 2011

Fødselsdagsbørn

Et stort tillykke til Mia, Rikke og Alexander der har fødselsdag i dag og til vores sidste fødselar Veronika der bor i seniorcity.. :-)

Regnfuld solnedgang

Godnat for 4 gange fødselsdagsdag.

Posten skal ud!

Posten deles ud efter aftensmaden - i stor spænding:-) tak derhjemme!

På toppen!

Hele Hvalsø på tur på toppen af Himmelbjerget! Flot udsigt, ikke?:-)

tirsdag den 12. juli 2011

Bøf med løg!

Så er der frokost! Hakkedrenge(bogstavlig talt, da det er drengene som har lavet mad), bløde løg, gulerødder, kartofler og sovs! Mums!


Kristina Ahm

Seniorcity

Seniorcity er rigtig godt igang, den første uge er gået hurtigt. Vi bor i en luksus lejr. Bål har vi intet af, vi bruger gaskomfur så der er ingen smag af røg i maden. Næsten alle aktiviteter foregår med os som deltagerer og ikke som ledere. Hvis vi ikke er på aktiviter eller laver mad, sidder vi og slapper af i vores sofaer og fatboys. De dårlige holdninger til den grønne skjorte er blevet nedbrudt, og vi møder en hel masse nye mennesker pigerne er endda blevet inviteret med til et FDF kursus. I går aftes sad vi og så film samtidig med at vores pølsevogn.

mandag den 11. juli 2011

Stort lejrbål!

Lejrbålsstemning i solskin - vi sidder aller forrest og hører musik mens vi venter på alle de andre 10000 kommer ind på pladsen:-)

Afslapning

Hygge og afslapning i hængekøjerne... Madlavning i baggrunden.

søndag den 10. juli 2011

Seniore i bad

Seniorene har været i bad..... For første gang siden i tirsdags! WUHU!!!

søndag den 5. juni 2011

Hey verden!

SÅ så man lige mig! Ikke på Nettos P-plads med rygsæk og sovepose, men i Kastrup Lufthavn med pas og rullekuffert. Jeg er udsendt af De grønne pigespejdere på et tværkorpsligt, europæisk lederkursus i Banská Stiavnica i Slovakiet. Sammen med en fra Region Øresund (’Smil’, nogle af jer kender hende fra Unglederkurserne) lærer jeg  om alt muligt godt, som korpset og os i Hvalsø kommer til at få en hel masse ud af! Bla. hvordan man holder på sine ledere og finder sin efterfølger…;-)

Vi er 22 deltagere fra Irland, Tyskland, Portugal, Ungarn, Schweiz, en hel masser finner og så os to og tre andre danskere fra DDS (de er flinke..), så alt foregår på engelsk hvilket ind i mellem er en spændende udfordring (hvad hedder rafte? Hvad hedder Skov- og Naturstyrelsen? Hvordan siger man pædagogik??)

Det foregår i de lokale spejderes spejderhus i en lille mine-bjerglandsby med stejle bakker, højttalere i gaderne og et sjovt klokketårn, der spiller søde melodier – og så en masser cafeer med billig kaffe;-) (1 kop 1 euro = 7,5 kr! Mmmm, lige noget for mig!:-) Vi bor på et hostel og spiser mad på en lokal restaurant og drikker meget lyserødt saftevand, men heldigvis havde de tre DDS’ere taget rugbrød, leverpostej og spegepølse med til vores internationale aften – hurra for dem! (for iih, hvor bliver man sulten efter en hel dag på skolebænken!)

Så nu er hovedet fyldt med ideer, tanker, revolutioner og anden god spejderinspiration ude fra verden – men pyha, det trænger også til at komme hjem og hvile sig på hovedpuden i Danmark;-)

Lise, Banskà Stiavnica, Slovakiet


lørdag den 14. maj 2011

Gnottentotterne og en enkelt regnbuehoppe på grænsebryderweekend

Klokken er fem om morgenen og vi spiser skumfiduser, snobrød og bananasplit ved spejderhusbålet efter at have været oppe hele natten!
Turen er afslutningen på vores grænsebrydermærke og vi har været oppe at hænge, nede i kirkekældre, inde i byen og ude i skoven..
Ingen vidste hvad skulle før det skete..Vi startede hos Roskilde klatreklub med små sko og hovedet nedad, så fortsatte vi til natkirke og andagt i Roskilde domkirke, hvor vi fik lov at vælge en salme:-) bagefter fik vi en lille rundvisning i kirkens krypter og så hvor Dronning Margrete skal begraves..
Ude på Stændertorvet varmede vi kakao og bankede bøf indtil vi tog tog (og bus) tilbage til Hvalsø. Vi hentede varmt tøj i spejderhuset og gik på mørkeskovtur inden bålet og de lækre sager ventede..
Nu skal vi lige forbi bageren og hente morgenmad - og SÅ skal vi hjem og sove oven på alle de brudte grænser:-)

Trætte hilsner Louise, Amalie, Karoline, Nikoline, Stine, Louise , Astrid, Nina, Mette og Lise

mandag den 25. april 2011

Seniorkursus

Så er vi 3 trætte seniorer på vej hjem fra kursus. Der er sket meget, vi har lært meget og vi glæder os til at vise hvad vi har lært.
Vi skulle også hilse fra Nicolai, som har det godt og som har lovet at besøge os på landslejren.

søndag den 10. april 2011

Det var alt for denne gang

Så er vi vendt hjem fra en herlig og solskinfyldt fortræningsweekend, og vores blog har været i brug for første gang!
Tak for en dejlig weekend til alle jer der var med, og tak til jer der har fulgt med ved skærmen.

Næste gang vi blogger bliver - tja, hvem ved? Følg med..

I mellemtiden kan du se billeder fra fortræningsweekenden på vores hjemmeside: www.hvalsoe-spejderne.dk

Fortræning seniorcity

Seniorcity er nice!!! Idag har vi bygget lejr op, vi har bygget et stort spisetelt 6 meter  højt. Vi har fået helstegt pattegris til aftensmad. Efter aftenandagten hvor vi hørte jokes der er endnu dårligere end lises, spillede vi Wii og kort, til en rigtig omgang senior hygge. Nu er vi bare trætte efter en god weekend, og glæder os til seniorcity i patchwork.

lørdag den 9. april 2011

Fortræningsweekend - til lejrbål

Så er lejrbålet startet! Sangene fra March og Lejr lyder fra scenens orkester og der må danses!
Efter en eftermiddag med pascal-løb (vi vandt BÅDE seks-holds-fodbold og papirflyverkonkurrencen!) og aftensmaden, hvor seniorerne spiste en helstegt pattegris, er lejrbålsfesten aftenens højdepunkt. Vi fester løs inden aftenmørket lægger os i seng efter en herlig solskinsdag. Vi ses i morgen..

Fortræningsweekend lørdag formiddag

Emil, Emil, Malte, Mikkel og Alexander har spillet 'pascallon', en håndboldkamp med fodbold og balloner, i formiddagssolen. De vandt desværre ikke deres første kamp, men er top-klar til den næste om lidt! Turneringens vinder skal repræsentere Ellehammer (vores bo-område) i den endelige kamp mod bo-område Pinkerton på landslejren, så det gælder om at være sej, men selvfølgelig også at have det sjovt - og det har vi bestemt også! ønsk os held og lykke;-)

fredag den 8. april 2011

Fortræningsweekend fredag aften

Så har vi slået lejr på Næsbycentret! Maja og Klara har HELT selv slået deres telt op. De er nemlig eneste piger i Hvalsøs kredslejr! Vi skal snart til lejrbål og så er der god nat hygge inden sengetid..vi ses i morgen!

mandag den 28. marts 2011

Første lejr på bloggen er lige om hjørnet

Den første lejrtur der bliver blogget fra bliver fortræningsweekenden for de store spejdere og væbnere i weekenden d 8.-10. april - følg med...

torsdag den 17. marts 2011

Nu kan du sende nye indlæg fra din mail

Det er nu muligt at sende indlæg til vores påtur-blog via sin egen email!

Spørg din leder hvordan..

Hovedet - og alt mulig andet - på bloggen

Nu skal vi blogge, ja vi skal!


Denne blog er til alle forældre, søskende, venner, kærester, mænd og koner og andre interesserede som har lyst at være med os, når vi tager på  lejr!

Vi blogger fra weekendture, skovture, byture og lejrture og når vi ellers er på farten.

Bloggen hedder HvalsøPåTur - eller hvalsoepaatur.blogspot.com  på blogsprog;-)


Vi glæder os til at du hører fra os!


FDF og De grønne pigespejdere i Hvalsø